Bøgerne
Herunder finder du en oversigt over bøgerne fra DPP.
Klik på et billede for at bestille en bog
Tekster fra børnehavepædagogikkens pionerer
Vi lever i en tid, hvor mange forskellige aktører har forventninger til og stiller krav til pædagogers faglighed og den barndomspædagogiske praksis. Nogle gange i en grad, så der er god brug for, at pædagoger har en stærk faglig identitet, sådan at de, på nuanceret og pædagogisk begavet vis, kan gå i dialog med forældre, politikere og forvaltninger.
Tanken bag denne bog er, at denne dialog kan styrkes ved at hente faglige forståelser, værdier og begreber i tekster fra den danske børnehavetradition. Bogen er en invitation til at gå på opdagelse og undersøge nogle af de Barndomspædagogiske trædesten og at diskutere dem i faglige fællesskaber med henblik på at styrke den pædagogiske faglighed og finde veje videre frem.
Bogen rummer otte originale tekster forfattet af de pionerer, som har været helt centrale for den børnehavepædagogiske tradition, nemlig: Hedevig Bagger, Anna Wulff, Sofie Rifbjerg, Anne Marie Nørvig, Kirsten Sigsgaard og Inger Lunn. Hvert kapitel i bogen indledes med en kort introduktion til den historiske periode og den samfundsmæssige kontekst, som de valgte tekster er forfattet i. Ligesom vi præsenterer teksternes forfattere og deres bidrag til den børnehavepædagogiske tradition.
ISBN 978-87-973165-4-2
Dette er første del af romanen om Astrid og pædagoguddannelsen. Det er en roman for pædagogstuderende, pædagoger og andre mennesker, der er interesseret i pædagogik, i leg og i møder mellem mennesker og, ikke mindst, i pædagogernes historie.
I første del møder du Astrid, som blev uddannet på Jydsk Børnehaveseminarium i begyndelsen af 60’erne, men du møder også to unge mennesker, Astrids barnebarn Pernille, og Rami. Hvorvidt de tre har noget med hinanden at gøre og om de overhovedet mødes, kan du først finde ud af mens du læser dig ind på dem. Romanen er således både en samtidsroman og en historisk roman om pædagoguddannelsen, sådan som den har udviklet sig i Aarhus fra slutningen af 50’erne og frem til den seneste reform i 2014.
Dette er anden del af romanen om Astrid og pædagoguddannelsen. Romanen for pædagogstuderende, pædagoger og andre mennesker, der er interesseret i pædagogik, i leg og i møder mellem mennesker og, ikke mindst, i pædagogernes historie.
I anden del finder du ud af hvordan det går med Pernille og Rami og alle de andre. Men du finder også ud af, hvornår det var Astrid blev interesseret i at blive pædagog og hvorfor. Mens samtidsromanen fortsætter i det spor, der er lagt og med flere tilfældigheder og sære møder mellem mennesker, tager den historiske roman dig tilbage til pædagoguddannelsens grundlæggelse i Aarhus i 1930’erne.
God og dårlig pædagoguddannelse
– 18 skarpe tekster om landets største videregående uddannelse
Hans Henrik Hjermitslev
Bo Morthorst Rasmussen
Line Togsverd (red.)
Denne bog er noget særligt. Den er en fortælling om pædagoguddannelsen; en fortælling, der dels giver indsigt i pædagoguddannelsens historie og udvikling, dels udspænder det stof, vævet af kontinua, pædagoguddannelsen består af.
Pædagoguddannelsens betydning er vidtrækkende. På den ene side uddannes hvert år tusindvis af pædagoger i en uddannelse, der er bedre end de dårlige historier om den. På den anden side er pædagoger af afgørende betydning for en meget stor del af den danske befolkning.
Pædagoguddannelsen er landets største videregående uddannelse. Der er godt 17.000 pædagogstuderende, med en mangfoldighed af baggrunde, ambitioner og drømme. 23 steder i landet udfoldes pædagoguddannelsens meget brede og varierede vidensgrundlag til studerende, der har det tilfælles, at de vil være pædagoger.
Pædagoguddannelsen er til diskussion. I skrivende stund fordi den evalueres og måske bliver nytænkt – igen. Diskussionerne om pædagoguddannelsen er ikke nye, og kapitlerne afspejler forskellige diskussioner i pædagoguddannelsen. Tidligere har diskussionerne i vid udstrækning været for de få, de indviede, udvalgte, lærde – interne skærmydsler i pædagoguddannelsen har en lige så lang historie som uddannelsen selv. Disse diskussioner er måske endda selve pæda-goguddannelsens sjæl.
På grund af pædagoguddannelsens betydning er der mange deltagere i såvel diskussionen om som i nytænkningen af pædagoguddannelsen. I erkendelse af pædagoguddannelsens rækkevidde er den blevet et politisk debatemne. Diskussionerne føres derfor nu også uden for uddannelsens interne cirkler – og af mange interessenter, der ikke nødvendigvis ser hvilket sammenvævet stykke stof, de maler deres billede af pædagoguddannelsen på.
Med udgivelsen af denne bog ønsker vi at bidrage til diskussionen om pæ-dagoguddannelsen på flere måder: Først og fremmest ved at udfolde det historiske og begrebsmæssige lærred, den nuværende pædagoguddannelse er malet på. Dernæst at give interne stemmer mulighed for at bidrage både fagligt og holdningsmæssigt i den udvidede diskussionsklub, der debatterer fremtidens pædagoguddannelse. Og endelig ved at give alle involverede et større ordforråd, når vi diskuterer pædagoguddannelsen.Dermed er det vores håb, at diskussionen om pædagoguddannelsen, i fortid, nutid og fremtid, bliver endnu bedre – det fortjener den.
Hvordan danner pædagogstuderende professionsidentitet i pædagoguddannelsen?
Pædagoguddannelsens praktik og dens bidrag til dannelse af professionsidentitet
ISBN 978-87-996260-9-0, pris 160,--
Jan Jaap Rothuizen
Line Togsverd
Martin Bayer
Birgitte Højberg
Helene Falkenberg
Forskningsprojektet ”Pædagoguddannelsens praktik og dens bidrag til dannelse af professionsidentitet” har søgt indblik i, hvordan praktik i pædagoguddannelsen aktuelt forstås, forvaltes og fortolkes i 12 forskellige praktikinstitutioner. Hen over foråret 2019 har vi bevæget os ind i en særlig uddannelsesverden, ind i praktikken, hvor vi har fulgt og interviewet studerende, praktikvejledere og ledere. Vi har søgt at få indblik i og viden om, hvordan praktik konkret gøres i forskellige institutioner, af forskellige vejledere og studerende, i en bestræbelse på at få indblik i, hvordan praktikken bidrager, eller kan bidrage til, at den studerende danner en professionsidentitet.
I bogen er der blandt andet to detaljerede, mættede og tankevækkende fortællingen, der giver indblik i studerendes eget arbejde med at være i praktik og komme på sporet af at blive pædagoger. I andre artikler anskueliggøres og diskuteres forskellige vejledningsformer og forskellige vidensformer i praktikken. Gennemgående peges der på, at praktikkens betydning for den studerendes fagprofessionelle udvikling er relateret til det faglige miljø på stedet.
En undersøgelse af uddannelse kan fokusere på fx studentertilfredshed, på fremmøde eller på læringsudbytte i relation til de bekendtgørelsesfastsatte læringsmål. Alt afhængig af hvad man ser efter, får man forskellige billeder af hvad der foregår.
I vores forskningsprojekt har vi interessert os for professionsidentitetsdannelse. Uddannelsen til pædagog skal gøre godt for noget: de studerende skal blive til pædagoger, der forstår sig selv som fagpersoner, der kan tage ansvar for udøvelsen og bidrage til at fortolke og forny den. Vores optagethed af professionsidentitets-dannelse indebærer også en interesse for den studerende som aktør i sit eget uddannelsesforløb, der orienterer sig, finder og danner mening på baggrund af livshistoriske erfaringer og forhåbninger til fremtiden som professionsudøver. Et sådant perspektiv på de pædagogstuderende er, efter vores mening, tiltrængt i samtidens diskussioner af pædagoguddannelsen.
Vi har lavet feltarbejde og interviewet studerende, undervisere og ledere på to forskellige uddannelsessteder, for at få indblik i de komplekse samspil og processer hvori den studerende møder professionsudøvelsen gennem uddannelsen på professionshøjskolerne.
Vi har løbende arbejdet med at forstå og analysere vores erfaringer og fund i relation til spørgsmålet om professionidentitetsdannelse, og omvendt har vores erfaringer og fund bidraget til at vi har udviklet en nuanceret forståelse af professionsidentitet. Bogen bidrager således både med empirisk og med teoretisk viden..
ISBN 978-87-996260-8-3 pris 160,--
Line Togsverd
Hanne Hede Jørgensen
Jan Jaap Rothuizen
Stephan Weise
I forskningsprojektet ”Viden i spil i daginstitutioner” har vi samlet, drøftet og analyseret over 200 fortællinger om pædagogers handlinger i hverdagslivet, fortalt af pædagoger i 5 forskellige daginstitutioner (Togsverd, Jørgensen, Rothuizen, & Weise, 2017). Sammen med pædagogerne har vi udforsket fortællingerne for at få indblik i den viden pædagoger bringer i spil, når de bestræber sig på at udøve god pædagogik i hverdagen. Vi har interesseret os for hvad pædagoger lægger vægt på, hvordan de orienterer sig og giver deres handlinger retning, og hvad de fortolker som pædagogisk. Materialet giver et unikt indblik i pædagogernes praktiske viden og i de traditioner og narrativer, de orienterer sig efter når de forstår, fortolker og handler.
Projektet fortæller bl.a. at
-
en betydelig og betydningsfuld del af pædagogers faglighed består i at vide hvad de skal gøre i situationer, som ikke kan planlægges eller forudsiges, men som formes konkret i samspillet med børnene.
Pædagoger trækker i sådanne situationer på en viden om god pædagogik, en retningsgivende faglig viden, som på den ene side ikke er entydig – på den anden side rummer klare og sikre værdimæssige kriterier for god pædagogik. -
pædagogers retningsgivende viden rummer en egen systematik, man kan kalde den et pædagogisk kompas, som kan udgøre grundlaget for en evalueringspraksis, der udmærker sig ved at blive oplevet som professionsudviklende og meningsfuld af pædagogerne selv.
-
den retningsgivende viden, som vi i vores analyserer finder frem til, finder genklang i klassisk opdragelsesfilosofi, i den reformpædagogiske børnehavepædagogiktradition og i daginstitutionslovens formålsparagraf. Projektet sætters således fokus på at kvalitet i daginstitutionspædagogik begynder med det pædagogiske miljø.